Dårlig søvn giver forhøjede niveauer af Alzheimer-proteiner i hjernen

Oprettet d.

Dårlig søvn giver forhøjede niveauer af Alzheimer-proteiner i hjernen


En god nats søvn er godt for krop og sjæl, måske mere end de fleste tror. Ny forskning viser nemlig at dårlig søvn hænger sammen med forhøjede niveauer af to Alzheimer-proteiner i hjernen.


Dette er vist i et studie af 17 raske voksne i alderen 35-65 uden søvnproblemer. Halvdelen sov godt i et søvnlaboratorium , hvorimod den anden halvdel fik de dybe søvnperiode forstyrret, dog uden at vågne. De to grupper sov altså lige længe, men med forskellig søvnkvalitet. En måned senere blev forsøget gentaget, men nu var det den første gruppe, der fik forstyrret den dybe søvn, og den anden gruppe der sov godt. Forsøget viste, at bare en enkelt nats dårlig søvn får niveauet af proteinet amyloid-beta til at stige i hjernen. Efter en uges dårlig søvn er også indholdet at hjerneproteinet tau forhøjet. Både amyloid-beta og tau ophobes i hjernen på patienter med Alzheimers.

En uges dårlig søvn er ubehagelig, men har ikke i sig selv nogen betydning for at udvikle Alzheimers, idet amyloid-beta og tau falder tilbage til deres oprindelige niveauer, når man igen er udhvilet. Det kan være anderledes for personer med kronisk dårlig søvn, hvor niveauerne er konstant forhøjede, en tilstand der i dyreforsøg har vist øget risiko for Alzheimers. Kronisk dårlig søvn tidligt i livet kan derfor muligvis øge risikoen for Alzheimers senere i livet. Søvnforsøget var dog ikke designet til at afgøre, om man kan reducere risikoen for Alzheimers ved at forbedre søvnkvaliteten, men god søvn er under alle omstændigheder noget, man bør tilstræbe.

Har du svært ved at sove, når det er lyst udenfor? Med et Instant Night mørklægningsgardin kan du undgå lyset udfra, når du skal sove.


Reference: 

David M. Holtzman et al.Slow wave sleep disruption increases cerebrospinal fluid amyloid-β levels. Brain, July 2017 DOI:10.1093/brain/awx148.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar