Trustpilot



For lidt søvn øger risikoen for hjertekarsygdomme


Forstyrret søvn øger risikoen for åreforkalkning, fordi det søvn-regulerende hormon hypocretin også kontrollerer produktionen af inflammatoriske celler i blodet.

Det har længe været kendt, at folk der sover godt og rigeligt, har lavere risiko for en række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Derimod har man ikke vidst hvorfor det forholder sig sådan, men et nyt studie publiceret i det videnskabelige top-tidskrift Nature forklarer sandsynligvis, hvorfor for lidt søvn øger risikoen for hjertekarsygdom. En forskergruppe ved Massachusetts General Hospital har fundet ud af, at søvn hjælper med at regulere knoglemarvens produktion af inflammatoriske celler. Afbrudt søvn nedsætter denne kontrol og øger dermed produktionen, hvilket giver mere inflammation, mere forkalkning og mere hjertesygdom. Forsøgene bag konklusionerne er ikke udført med mennesker, men derimod med mus som var genetisk disponerede for åreforkalkning.

Forskerholdet udsatte musene for gentagne søvnafbrydelser og sammenlignede med en kontrolgruppe, der fik lov til at sove uforstyrret. Søvnafbrydelserne var sammenlignelige med en person, hvis søvn konstant forstyrres af støj. Ved forsøgets afslutning var de to grupper mus ens med hensyn til vægt, kolesterolniveau og glucosetolerance, men de søvn-forstyrrede mus fik mere åreforkalkning i arterierne og havde højere niveauer af inflammatoriske hvide blodceller i årerne, netop en type celler der bidrager til åreforkalkning. Ændringerne i de søvn-forstyrrede mus skyldtes et lavt niveauet af det søvn-regulerende hormon hypocretin, som normalt dannes i høje niveauer, når mennesker og andre dyr er vågne.

Har du svært ved at sove, når det er lyst? Med et Instant Night mørklægningsgardin undgår du lys, når du skal sove.