Om HowToSleepBetter


Hør hvordan vores egne søvnudfordringer blev til startskuddet til HowToSleepBetter. Vores første produkt, Instant Night, blev skabt, fordi vi selv manglede en løsning der kunne mørklægge rummet og få børnene til at sove.
 


Hos HowToSleepBetter tager vi søvn alvorligt. Vores produkter hjælper dig, så du kan få mere og bedre søvn. Når du lægger dig til at sove, trækker din krop og hjerne i arbejdstøjet. De sætter en række processer i gang, som giver dig mere overskud til dine omgivelser og gør det bliver nemmere at lære nyt. Noget tyder på, at der er behov for et større fokus på søvn, for næsten halvdelen af den danske befolkning har udfordringer med søvnen. Vi elsker at dykke ned i forskningen om søvn, og vi deler gerne vores viden med dig på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev.
 

Sov godt i ferien
Vores mest populære produkt er det mobile og effektive mørklægningsgardin Instant Night. Det adskiller sig fra andre mørklægningsgardiner ved, at du kan sættes det op, uden at bruge værktøj. Det tilpasses nemt til bredden på dit vindue og så kan du endda tage det med i sommerhuset, så du også kan sove godt på ferien.

 

Mørklægningsgardinet til børnefamilier og nattearbejdere
Vi hører ofte fra vores kunder, at de ærgrer sig over, at de ikke har fundet Instant Night tidligere, fordi de selv eller deres børn har bøvlet med søvnen længe. Vores typiske kunde bruger Instant Night på børneværelset, fordi det er nemmere at putte, når værelset er mørkt. Så kan mor og far få lidt tid til sig selv om aftenen. Samtidig sover den lille længere, fordi hun ikke bliver vækket, når solen står op. Andre kunder holder Danmark i gang om natten, og derfor har de brug for at sove, når det er lyst. Mange fortæller, at de har prøvet alverdens løsninger inden for mørklægningsgardiner, og vi bliver glade, når de fortæller os, at de med Instant Night ikke behøver at lede længere.


Vi udvikler produkter til bedre søvn
Vi er altid på udkig efter nye innovative løsninger og produkter, som kan give dig bedre søvn. Senest har vi udviklet Instant Comfort J, puden til dig, der har brug for støtte til ryggen, hofterne og nakken, når du ligger ned. På vores hylder finder du også vores unikke og behaglige sovemaske, som giver dig mulighed for at lukke lyset ude, når du er på farten.

 

God søvn til alle
Vores mål er, at tage vores produkter ud i verden, fordi søvnudfordringer ikke er isoleret til Danmark alene. Hvis vi alle får bedre og mere søvn, kan vi i fællesskab træffe bedre beslutninger. For når vi sover godt, bliver livet lidt lettere og meget sjovere.


Carina og Anders Risbjerg Johnsen
HowToSleepBetter

 

 



 

”Da vi fik vores første datter, Eline, kom søvn for alvor på dagsordenen, for Eline vidste ikke at babyer og deres forældre har brug for masser af søvn, også om sommeren, hvor dagene er lange og nætterne lyse. Resultatet var skrig og skrål ved sengetid og trippende fødder klar til leg i de tidlige morgentimer. Løsningen var dobbelte mørklægningsgardiner på børneværelset, for udhvilede børn og forældre er bare sjovere. Men hos bedsteforældrene og på ferier manglede vi altid mørklægning, derfor udviklede vi Instant Night, som vi altid har med os, når vi sover ude. Vi håber, at du vil blive lige så glad for Instant Night, som vi er.”

Carina, HowToSleepBetter