Sådan hjælper pølsepuden Kamilla

Oprettet d.

Sådan hjælper pølsepuden Kamilla

Kamilla er 49 år og friskolelærer. Hun prioriterer bevægelse, velvære og en god nattesøvn, men oplever, at knæ, hofter og lænd indimellem har brug for ekstra støtte. Med pølsepuden har hun fundet en behagelig støtte, som giver hende mere ro i kroppen – og som også er blevet populær hos hendes kæreste.

Her fortæller Kamilla om sin oplevelse med pølsepuden.

”Jeg er snart 50 år, og for mig er en god nattesøvn blevet endnu vigtigere. Jeg går ture, dyrker yoga og tænker generelt over kost og bevægelse, og derfor giver det god mening også at prioritere min søvn. Jeg har lidt begyndende ledsmerter, som jeg ser som et naturligt livsvilkår, og især knæ, hofter og lænd kan have brug for lidt ekstra støtte og aflastning.

Den største forskel, jeg har mærket efter at have fået pølsepuden, er faktisk, at mine fysiske gener er blevet mindre – særligt omkring knæ og hofte. Jeg oplever, at jeg slapper bedre af i ben, knæ, hofter og lænd, når jeg ligger med puden, og det giver mig en større ro i kroppen, når jeg skal falde i søvn.

Inden jeg købte den, var min største bekymring, om den bare ville blive endnu en stor pude, der fyldte hele sengen. Det viste sig heldigvis at være helt forkert. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor fleksibel og anvendelig den er. Den kan bruges på mange forskellige måder alt efter, hvordan jeg ligger. Jeg kan have den mellem knæene og samtidig kramme den, bruge den som støtte i ryggen eller placere den mellem benene. Jeg har også haft den liggende rundt om min hovedpude. Nogle gange bukker jeg den også let og lægger den bagtil ved balderne, så min lænd kan få lov til at ligge mere direkte og afslappet ned mod madrassen. Det er en lille ting, men det giver en virkelig behagelig støtte og variation.

Da jeg ikke er så høj, passer størrelsen rigtig godt til mig. Og så er der en ekstra bonus: Den er simpelthen hyggelig at putte med. Den giver en følelse af komfort og afslapning, som gør sengetid lidt ekstra rar.

Jeg blev også positivt overrasket over, hvor blødt og behageligt pudebetrækket er. Samtidig er puden støttende uden at føles hård eller klodset.

Faktisk blev puden så populær, at min kæreste begyndte at stjæle den. Han havde ondt i lysken og oplevede, at puden gav god støtte, så jeg kom virkelig til at savne den, da han lånte den. Det siger måske meget godt, hvor hurtigt den blev en naturlig del af vores seng.

Jeg kan klart anbefale pølsepuden. For mig handler den både om fysisk støtte, afslapning og hygge og ikke mindst om at skabe bedre rammer for en god nattesøvn. Det er en af de ting, jeg ikke vidste, jeg manglede, før jeg først havde prøvet den.”

Kamilla, 49 år og friskolelærer

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar