Hvilket mørklægningsgardin skal jeg vælge?

Oprettet d.

Hvilket mørklægningsgardin skal jeg vælge?

 

De fleste mennesker foretrækker at sove i mørke, og med god grund. I mørke producerer kroppen nemlig søvnhormonet melatonin, som gør dig søvnig. Det er svært at mørklægge vinduerne om sommeren, hvor det er lyst de fleste af døgnets timer. Om vinteren kan det være gadelamperne, som generer nattesøvnen. Der findes derfor forskellige typer mørklægningsgardiner, som er mere eller mindre effektive. Nedenfor finder du en oversigt over gardintyperne og deres foredele og ulemper.

 

De fleksible mørklægningsgardiner (uden brug af værktøj)

Mærke: Instant Night

Beskrivelse: Blødt, mobilt mørklægningsgardin. Kan bruges både som rejsegardin og som halv-permanent mørklægningsgardin i sommermånederne f.eks. i børneværelset. Instant Night sættes op med en fjederbelastet teleskopstang, som tilpasses bredden på vinduesåbningen. Gardinet fås i fire standardstørrelser fra almindelige vinduer til dobbeltdøre, se størrelserne her.

Pris: fra 639 kr.

Fordel: Fleksibelt så det passer til de fleste vinduesstørrelser. Effektiv mørklægning, da stoffet lukker alt lys ude, også i siderne. Blødt stof som ikke knitrer, hvis vinduet står på klem. Sættes op uden værktøj. Instant night har stropper i toppen, som gør det nemt at rulle gardinet op. Gardinet har ingen snore, som kan være til fare for mindre børn. Det kommer i en praktisk transportpose og er dermed nemt at pakke væk og transportere. Kan også bruges som halv-permanent mørklægningsgardin.

Ulempe: Det kræver lidt rutine at rulle gardinet pænt op om dagen.

Se her, hvordan Instant Night sættes op

Instant Night vs. et standard rullegardin

Til højre ses Instant Night og til højre et traditionelt rullegardin.

Mærke: byMush

Beskrivelse: Mobilt rejsegardin som hænges op med sugekopper. Gardinet leveres sammen med 5 sugekopper med kroge, som gardinet så hænges på. Gardinet kan foldes sammen og puttes i en integreret lomme.

Pris: 419 kr.

Fordel: Fleksibelt så det passer til de fleste vinduesstørrelser – dog maks 145 x 145 cm. Integreret lomme så gardinet pakkes ned i sig selv. Ingen snore, som kan være til fare for børn. Mobilt og sættes op uden værktøj.

Ulempe: Svært at få til at slutte tæt i siderne, hvis det sættes op med sugekopper. Sugekopperne vil med tiden blive sprøde og dermed svære at sætte op. Egner sig ikke som halv-permanent gardin, da det er besværligt at sætte op og tage ned hver dag.

Mærke: Gro Anywhere Blind

Beskrivelse: Mobilt rejsegardin som hænges op med sugekopper eller med velcro som klistres på vinduesrammen. Gardinet kommer i en separat transportpose.

Pris: Størrelse large koster 57,98 $ (Amazon), ca. 398 kr, plus forsendelse fra UK.

Fordel: Fås i fire størrelser. Nemt at have med på ferien. Sættes op uden brug af værktøj.

Ulempe: Svært at få til at slutte tæt i siderne, hvis man bruger sugekopperne. Selve gardinet er lavet af nylon og knitrer derfor, hvis vinduet står på klem. Gardin, sugekopper, velcro og strips er pakket hver for sig. Når man modtager gardinet, skal man derfor starte med at klistre de mange medfølgende dimser på, hvilket er lidt uoverskueligt. Sugekopperne vil med tiden blive sprøde og svære at sætte op. Hvis gardinet bruges som halv-permanent gardin, skal man klistre velcro på vinduesrammen.

Se her, hvordan The Gro Anywhere sættes op

De stationære mørklægningsgardiner (som kræver værktøj)

Type: Rullegardin

Pris: fra 169 kr.

Fordel: Fås i byggemarkeder og større supermarkeder. Rulles pænt op og skygger minimalt for vinduet når det er rullet op. Fås i mange farver og størrelser. Kan kombineres med skinner i siden eller et ekstra lag mørklægningsgardiner for at holde lyset ude ved siderne.

Ulempe: Rullegardiner kræver værktøj, når de skal sættes, og de kræver naturligvis at du må bore i væggen eller vinduet. Oftest skal rullegardiner skæres til, så de passer i vinduesåbningen. Rullegardiner lukker sjældent fuldstændig til i siderne, så om sommeren strømmer lyset ind. Rullegardiner har snoretræk, som udgør en kvælningsfare for mindre børn.

Type: Plisségardin

Pris: fra 339 kr.

Fordel: Pæne gardiner, som kan fås i byggemarkeder og større supermarkeder. Trækkes nemt op og skygger minimalt for vinduet. Fås i flere farver og størrelser. Kan kombineres med skinner i siden eller et ekstra lag mørklægningsgardiner for at holde lyset ude ved siderne.

Ulempe: Ligesom rullegardiner kræver plisségardiner værktøj, når de skal sættes, og de kræver naturligvis at du må bore i væggen eller vinduet. Oftest skal plisségardiner skæres til, så de passer i vinduesåbningen. Plisségardiner lukker sjældent fuldstændig til i siderne, så om sommeren strømmer lyset ind. Plisségardiner har snoretræk, som udgør en kvælningsfare for mindre børn.

Type: Traditionelle mørklægningsgardiner på stang eller skinne

Pris: fra 300-400 kr, hvis du selv kan sy. Hos en professionel gardinleverandør koster de ca. 3.000 - 4.000 kr.

Beskrivelse: Denne type mørklægningsgardin kan være effektiv, hvis skinnen sættes direkte på væggen. Oftest skal gardinerne specialsyes, så de passer til dine vinduer. Sørg for at vælge en god kvalitet mørklægningstof, da meget mørklægningstof, lukker en del lys ind, på trods af navnet. Tag gerne en kraftig lygte med, når du køber stoffet, og test hvor meget lys der slipper igennem de forskellige stoffer. Skinner fås i byggemarkeder til en rimelige pris. Traditionelle mørklægningsgardiner kan kombineres med et rullegardin, hvis alt lys skal holdes ude. Fordel: Nemt at trække fra. Fås i mange farver og mønstre.

Ulempe: Dyrt at få specialsyet. Kræver værktøj at sætte op og kræver naturligvis at du må borre i væggen. Ingen snore som kan være farlige før børn. Om dagen blokerer gardinet ofte for vinduernes sider, så der kommer mindre dagslys ind i rummet.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar