Svært ved at falde i søvn, dagen før du skal præstere?

Oprettet d.

Svært ved at falde i søvn, dagen før du skal præstere?


Vi er godt og vel tilbage efter sommerens tiltrængte pause fra hverdagens stress. Men feriefølelsen fortager sig hurtigt til fordel for efterårets jagt på at nå alle KPI'er inden året er omme. Derfor har vi taget en snak med søvncoach Helle Bentzen om søvn og performance.

Mange danskere oplever søvnproblemer

”Danskernes søvnproblem er stort. Faktisk viser den seneste undersøgelse af danskernes søvnproblemer, at 46 pct. af har oplevet søvnproblemer inden for de sidste 14 dage, og ca. hver 6. dansker siger, at de har været meget generet af søvnproblemer.* Ud over dem er der mange, der slet ikke prioriterer deres søvn og mener, at de kan nøjes med 6 timer, og det er der meget få personer der kan.” Ordene kommer fra søvncoach Helle Bentzen. Hun er grundlægger af søvncoachuddannelsen og har hjulpet danskerne med at sove bedre siden 2012.

Søvn og performance

Når vi skal præstere, oplever vi en stressreaktion i kroppen. Når det sker, udskiller hjernen desuden adrenalin fra hjernens eget stresscenter, som gør det svært at sove. Det bedste du kan gøre i sådan en situation er, at falde til ro inden du skal sove, du skal ikke vente til du er kommet i seng. Lad være at lukke computeren, og tro at du umiddelbart efter, bare kan lægge dig til at sove. Sørg for at der er et gap, hvor du kan finde roen. Du kan f.eks. gå en tur, dyrke yoga, meditation eller måske bare have fokus på at trække vejret. Lad tankerne der dukker op være, flyt dit fokus væk fra tankerne og over til sanserne. Tænk på det du ser, mærker og smager, så tankerne får lov at få fred.
 

Generelt tager vi dårligere beslutninger og vi bliver mere påvirket af vores følelser og sidst men ikke mindst, mister vi vores selvindsigt så vi lægger slet ikke selv mærke til det. Det kan være en farlig coctail.

Helle Bentzen, Søvncoach
 

Sørg for at lukke computeren. Du skal ikke sidde og forberede dig hele natten, du kan alligevel ikke huske det dagen efter, fortæller Helle Bentzen. Det er ligeledes en rigtig dårlig idé at drikke kaffe om aftenen for at få et par ekstra timer til forberedelse, drop også rødvinen, da vi ved at alkohol giver dårlig søvn. Er du ryger, så lad være med at ryge de sidste par timer inden du skal sove, for det forstyrrer den dybe søvn.

Når du ikke sover nok bliver hjernen påvirket negativt. Helle understreger, at det ikke sker bare fordi du sover dårligt en enkelt nat, men gentagende dårlig søvn går ud over vores koncentrationsevne og hukommelse. Generelt tager vi dårligere beslutninger og vi bliver mere påvirket af vores følelser og sidst men ikke mindst, mister vi vores selvindsigt så vi lægger slet ikke selv mærke til det. Det kan være en farlig coctail.

Søvncoachens 4 bedste råd til dig der skal præstere

  1. Tag dramaet ud af situationen. Du kan sagtens klare din præsentation/eksamen o.l. selvom du ikke har fået sovet så meget natten før. Den ekstra adrenalin, du har i kroppen på dagen, skal nok hjælpe dig i mål.

  2. Lad være med at sidde oppe hele natten for at forberede dig. Det er en rigtig dårlig idé. Der skal søvn til, for at du kan huske det, du har lært. Det er sådan, at jo kortere tid der går, fra du har lært noget, til du sover, jo bedre husker du det.

  3. Det bedste du kan gøre aftenen før din præsentation/eksamen, eller hvad det nu handler om, er at lukke computeren og i stedet for bruge aftenen på at geare ned og slippe hovedet.

  4. Forkæl din søvn ved at skabe de bedste rammer for søvnen. Det kan du f.eks. gøre ved at sørge for, at dit soveværelse er køligt og mørkt. F.eks. er det en god idé at finde nogle effektive mørklægningsgardiner. Drop kaffen om eftermiddagen og drop også alkohol efter aftensmaden. Det er også en god idé at gå i seng og stå op på faste tidspunkter. Alt sammen noget, der støtter søvnen og gør det lettere for søvnen at indfinde sig.

Hvad sker der, når vi sover?

Under den dybe søvn sørger hjernen for, at der bliver gjort rent og smidt ud. Det er her vi rydder op i forbindelserne i hjernen. Det vi ikke har brug for skrumper, for til sidst at blive smidt ud. Under den lette søvn får vi overført ting for korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Det er her, vi får forbundet alle de nye erfaringer med gamle erindringer, og det gør, at vi bliver meget bedre til at tænke innovativt og kreativt. Mange tror, at det kun er den dybe søvn, der er vigtig, men vi har brug for alle stadier af søvn, da de gør noget forskelligt for vores krop.

Det kender Jackieline Panduro Gyrup alt til.

”Da jeg skrev speciale, havde jeg en periode, hvor jeg havde svært ved at sove, der fandt jeg ud af, hvor langsomt timerne går om natten, når man bare ikke kan sove og ligger der og vender og drejer sig. Efter noget tid hvor jeg ikke havde sovet i en periode, var det som om, at min krop gik i alarmberedskab. Så blev det faktisk endnu svære at sove, fordi ens krop har vænnet sig til den tilstand af ikke rigtigt at sove. Jeg fandt ud af, at det betyder meget for mig, at der er stille og at der er mørkt, når jeg skal sove. Lys kan gøre, at jeg har svært ved at sove. Indimellem glemmer min mand at slå telefonen på flyfunktion, og når skærmen lyser op, registrerer jeg det lynhurtigt.”

”Jeg fungerer ikke særlig godt dagen efter, hvis jeg har sovet dårligt. Jeg har det som om, at jeg har tømmermænd. Jeg har en underlig usammenhængende følelse i hovedet og kan ikke rigtig koncentrere mig ordentligt. Jeg kan også få ondt i hovedet og kan begynde at tale usammenhængende, fordi jeg ikke kan hænge ordentligt sammen.” fortæller Jackieline Panduro Gyrup.

De hjælper danskerne til bedre søvn

Det ved vi om nogen her hos How To Sleep Better. Vi udvikler og sælger produkter, der hjælper folk til bedre søvn. Vi får en del henvendelser fra folk, der desperat har brug for at sove. Vores mest populære produkt er mørkslægningsgardinet Instant Night, som er et mobilt mørklægningsgardin som mørklægger effektivt, uden at du skal bruge værktøj for at sætte det op.

Lige præcis det med lyset var et af Jackielines Panduro Gyrups problemer, når hun skulle sove.

”Jeg havde brug for at finde et mørklægningsgardin der kunne gøre rummet mørkt. Min mand ville helst ikke have, at der blev boret huller i væggen, men faktisk havde jeg købt et traditionelt mørklægningsgardin, som jeg havde tænkt mig at bore op, fordi lys er et problem for mig, når jeg skal sove. Så faldt jeg over Instant Night. Det er virkelig smart, at man kan sætte det i spænd i vindueskarmen, uden at skulle bore huller. Det sørger også for, at der er helt mørkt, så det fungerer rigtig godt for mig” slutter Jackieline Panduro Gyrup.


*Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2017


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar